Til daglig er jeg leder af gospelkoret Salvation Gospel.  Koret er et mindre kor med ca. 25 medlemmer og skiller sig ud ved kun at være for kvinder.

Vi øver hver mandag fra kl. 19-21 i Templet, som ligger på Frederiksberg Allé 9.

Vi kalder os ’Danmarks hyggeligste kvindekor’ og gør meget for at leve op til dette. Dog har vi også fokus på vores musikalske niveau og prioriterer  kvaliteten af det vi laver. Til alle arrangementer akkompagneres vi af vores dygtige pianist Michael Bendtsen.

Korets motto er, at vi synger for at glæde både os selv og andre. Dette kommer til udtryk ved, at vi giver koncerter i fængsler, på bosteder, asylcentre, hospitaler mv.; steder hvor der i særlig grad er brug for at sprede livsglæde. Derudover har vi sunget til f.eks. Tivoli Gospel Festival og til gudstjenester i gospelkirken The Gospel Fellowship.

Har du lyst til at synge med os, er du velkommen til at møde op til en øveaften. Du kan også sende mig en mail for yderligere information.